Det modgerne gennembrud
Beskrivelse af perioden, på http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm
Søg på det moderne gennembrud, 3. opslag Encyklopædi
Analyse
Amalie Skrams roman ”Forraadt” handler om den 17-årige hovedperson Aurora, som lige er blevet gift med den 30-årige kaptajn Riber. Romans er fortalt i datid med en masse direkte tale og er kronologisk opbygget uden flashbacks. Igennem samtaler, og ved at høre begges tanker, får læseren informationer omkring både Aurora og Ribers fortid. Læseren får mere af vide om Aurora end Riber, der bliver beskrevet hvad hun fortager sig, og hvad hun tænker og føler om Riber. Historien forgår i 1869 og dette kan ses ved at Auroras mor siger: ”>>” side 17.
”<<[…] Ja, for det er jo alligevel som en Begravelse, Frøken. En forlader ét liv og gaar ind til et andet.[…]”side 26. Sådan siger Ane bedstemor Ribers stuepige, om ægteskabet til Aurora, og det er præcis hvad Aurora gør. Hun forlader sit trygge hjem hos sin mor og far og sine yngre søskende, og træder ind i et helt nyt og anderledes liv som Ribers hustru. Alt det hun har lært, de normer og regelsæt hun har fået stukket ud og levet efter de sidste sytten et halvt år, bliver vendt på hovedet. Alt det der var syndigt og besudlet og som hun ikke måtte høre om fordi hendes tankegang så ville blive syndig og uren, er nu pludseligt med ægteskabet blevet til hendes pligt at gøre, da det er hendes mandes ret og lov at have sex med sin kone. Det eneste der ikke har ændret sig er, at det er manden som har magten. Aurora er blevet opdraget med at kvinden skal føje sin mand, og det er hendes pligt at tjene sin mand. Man kan se Aurora hele tiden har været opdraget med dette fordi vi ved, hun igennem hele historien ikke tager sit nye ”regelsæt” til sig. ”Ham, som hun var viet til, og som hun skulde leve Livet sammen med, og som hun jo var forpligtet til at elske og underkaste sig” Midt side 53. Hun ikke vil besudle sig og gå i seng med Riber, men hun vil dog stadig gerne underkaste sig Riber, da det er hendes pligt og derfor må dette havde været en del hendes borgerlige pigeopdragelse. Desuden understreger hendes ønske om at komme til at elske Riber, hvilket også er hendes pligt, det at tjene sin mand stammer fra den borgerlige pigeopdragelse. ”<>.” og igen på side 45 nedrest ”[…] som bad til Gud om naade og Kraft til at elske ham som hun brude” Side 38. Dette er dog det eneste fra Auroras borgerlige pigeopdragelse hun kan bruge i ægteskabet, da det er den seksuelle borgerlige dobbeltmoral, som også kan ses i citat nedenunder der gør det umulig for Aurora at tilpasse sig sit nye liv.
”<>[…]<><>” Side 17.
Amalie Skrams roman ”Forraadt” handler om den 17-årige hovedperson Aurora, som lige er blevet gift med den 30-årige kaptajn Riber. Romans er fortalt i datid med en masse direkte tale og er kronologisk opbygget uden flashbacks. Igennem samtaler, og ved at høre begges tanker, får læseren informationer omkring både Aurora og Ribers fortid. Læseren får mere af vide om Aurora end Riber, der bliver beskrevet hvad hun fortager sig, og hvad hun tænker og føler om Riber. Historien forgår i 1869 og dette kan ses ved at Auroras mor siger: ”
”<<[…] Ja, for det er jo alligevel som en Begravelse, Frøken. En forlader ét liv og gaar ind til et andet.[…]”side 26. Sådan siger Ane bedstemor Ribers stuepige, om ægteskabet til Aurora, og det er præcis hvad Aurora gør. Hun forlader sit trygge hjem hos sin mor og far og sine yngre søskende, og træder ind i et helt nyt og anderledes liv som Ribers hustru. Alt det hun har lært, de normer og regelsæt hun har fået stukket ud og levet efter de sidste sytten et halvt år, bliver vendt på hovedet. Alt det der var syndigt og besudlet og som hun ikke måtte høre om fordi hendes tankegang så ville blive syndig og uren, er nu pludseligt med ægteskabet blevet til hendes pligt at gøre, da det er hendes mandes ret og lov at have sex med sin kone. Det eneste der ikke har ændret sig er, at det er manden som har magten. Aurora er blevet opdraget med at kvinden skal føje sin mand, og det er hendes pligt at tjene sin mand. Man kan se Aurora hele tiden har været opdraget med dette fordi vi ved, hun igennem hele historien ikke tager sit nye ”regelsæt” til sig. ”Ham, som hun var viet til, og som hun skulde leve Livet sammen med, og som hun jo var forpligtet til at elske og underkaste sig” Midt side 53. Hun ikke vil besudle sig og gå i seng med Riber, men hun vil dog stadig gerne underkaste sig Riber, da det er hendes pligt og derfor må dette havde været en del hendes borgerlige pigeopdragelse. Desuden understreger hendes ønske om at komme til at elske Riber, hvilket også er hendes pligt, det at tjene sin mand stammer fra den borgerlige pigeopdragelse. ”<
”<
Dette citat viser hvordan moren tvinger den grædende Aurora til at tage med sin nye mand Riber hjem, selvom hun er angst for hvad der skal ske. Der er ikke nogen hjælp at hente hos moren tværtimod. Morens seksuelle dobbeltmoral gør Aurora endnu mere angst, ved stadig ikke at ville fortælle om hvad der skal ske, fordi det vil besudle hendes fantasi, og derved gøre hende smudsigt, så hun ikke er totalt uskyldig. Samtidigt tvinger hun sin ellers så velopdrage datter, til at tage med Riber hjem, miste sin uskyld og være smudsig. Moren siger det er hendes pligt at fortælle Aurora hun skal være ”lydig som et lam” da det er Ribers ”ubetinget ret og lov” at være sammen med sin kone, da hun kun vil hendes det bedste. Hvis hun ikke ligger sig og lade Riber voldtage hende er hun ikke bare en dårlig hustru men så modsætter hun sig også guds vilje som er det værste af det hele.
I vognen på vej hjem til bedstemor Riber kan Auroras nervøsitet og angst omkring de besudlende og smudsige ting der skal foregå når de kommer hjem. ”Denne taushed var liksom straks før Dommedag. – Han var jo altid saa snaksom ellers. Hvad mon han sad der og pønsed paa. <> lo Riber pludselig smældende højt. Ory fôr sammen og blev endnu mere angst,[…] ” Side 21-22. Fordi Riber ikke snakker, bliver Aurora straks angst for at Riber og pønser på noget seksuelt, f.eks. hvad der skal ske når de kommer hjem.
Auroras opdragelse har ikke lært hende noget om ægteskabet, idet hendes mor har fortiet det seksuelle og hun bliver meget forarget da hun finder ud af hvordan virkeligheden er, hun kan ikke komme sig over Riber har været sammen med andre kvinder, og har været forlovet en gang før. Pga. hendes opdragelse bliver Aurora mere og mere neurotisk jo mere hun finder ud af om Riber, hun ender faktisk med at sige han er en hed. ”Ingen Mulighed for at undslippe, med mindre hun vilde springe paa Sjøen. Og det havde hun tænkt paa mere end én Gang. Hun syntes tit, det var den eneste Udvej” side 162 citatet viser hvor neurotisk og deprimeret Aurora er.
I vognen på vej hjem til bedstemor Riber kan Auroras nervøsitet og angst omkring de besudlende og smudsige ting der skal foregå når de kommer hjem. ”Denne taushed var liksom straks før Dommedag. – Han var jo altid saa snaksom ellers. Hvad mon han sad der og pønsed paa. <
Auroras opdragelse har ikke lært hende noget om ægteskabet, idet hendes mor har fortiet det seksuelle og hun bliver meget forarget da hun finder ud af hvordan virkeligheden er, hun kan ikke komme sig over Riber har været sammen med andre kvinder, og har været forlovet en gang før. Pga. hendes opdragelse bliver Aurora mere og mere neurotisk jo mere hun finder ud af om Riber, hun ender faktisk med at sige han er en hed. ”Ingen Mulighed for at undslippe, med mindre hun vilde springe paa Sjøen. Og det havde hun tænkt paa mere end én Gang. Hun syntes tit, det var den eneste Udvej” side 162 citatet viser hvor neurotisk og deprimeret Aurora er.
Biografi
"Berthe Amalie Alver fødtes 1846 i Bergen og voksede op sammesteds. Faderen var købmand, mens hendes mor kom fra fattige kår. Amalie kom i en dyr privatskole, hvor hun fortsatte sin skolegang selv efter, at faderen var gået konkurs og havde forladt familien. Der lærte hun alt det, man anså for væsentligt for en 'rigtig' kvinde. 18 år gammel giftede hun sig med kaptajn Bernt Ulrik August Müller og opnåede på den måde noget, som var få af den tids kvinder forundt, nemlig at se verden og at opleve livet til søs. Amalie skuffedes dog over ægteskabet, der ikke levede op til hendes forventninger om et jævnbyrdigt forhold. Efter et nervøst sammenbrud søgte Amalie om separation i 1877 og flyttede til Oslo for der at ernære sig som skribent og oversætter. Kort tid efter den endelige skilsmisse i 1882 fik hun sin skønlitterære debut med novellen Madam Høiers Leiefolk i Nyt Tidsskrift. Hun mødte også den danske forfatter Erik Skram, som hun følte et åndeligt og litterært fællesskab med - tre år før havde han udgivet romanen Gertrude Coldbjørnsen, der tematisk falder i tråd med Amalie Skrams ægteskabsromaner. De giftede sig i 1884, og Amalie flyttede til København, hvor hun året efter udgav sin første roman. Heller ikke Erik Skram, som hun tidligere havde elsket højt, blev den livsledsager, hun havde drømt om, og de blev skilt i 1900. Amalie Skram døde fem år senere, syg, fattig og nedbrudt." http://www.litteratursiden.dk/artikler/klassikeren-amalie-skram-et-ganske-m%C3%A6rkeligt-menneske
